Sommerhus ved limfjorden
Sommerhus ved ved Limfjorden, Nordjylland
– en igangværende skitseproces
Kunden ønskede et lidt anderledes sommerhus på 60-80 m2, som skal bygges af halmelementer. Desuden et stort ønske om tre soveværelser, da familien har tre store børn.
Der er fremsendt tre koncepter, som de går og tænker over.
De var meget inspireret af kolonihavehuset 'Skibet', et tidligere projekt, som kan ses under tidligere opslag. Især tagformen, havde fanget deres opmærksomhed.
Derfor blev der også lavet et skitseforslag, som trak på principperne fra det projekt.
En anden idé kom også frem i skitseprocessen, som er noget anderledes, end det udtryk 'skibet' har.
Mere en zigzag form, som ligger sig elegant ind i konteksten. Det hus har også fået en udestue. En udestue kan være en god løsning til et ekstra opholdsrum, hvis man ønsker at holde husets m2 lidt nede.
De er umiddelbart begejstrede for alle tre udgaver, og det bliver derfor spændende at finde ud af, hvilken retning vi skal videre i.
Herefter skal vi have indretningen helt på plads, og skabe nogle flotte facader med godt lysindfald og udsigt de rigtige steder. Vinduernes placering er meget afgørende for hvordan et hus åbner sig op indefra. Med en god placering, kan selv meget små huse og rum opleves større.
Konceptforslag 1:
Konceptforslag 2:
Hasmark Strand sommerhus
Sommerhus på 49 m2 ved Hasmark Strand, Nordfyn
Hasmark er et sommerhusområde hvor der er meget inspiration af finde, når man taler om små huse.
Matriklerne er relativt små, og mange huse er 50 m2 eller derunder. Derfor må man være ekstra skarp på indretningen, for at få funktionerne til at spille godt sammen.
Når man har et sommerhus på første parket ved Hasmark Strand, kan man forvente en del gæster. Derfor var det et stort ønske fra kunden, at få to lukkede soveværelser.
I dette projekt må man ikke bygge to etager, og kunden ønskede ikke at benytte sig af, at bygge høj kælder. Derfor måtte vi være ekstra skarp på muligheden for hems. En hems på under 4.5 m2 tæller ikke med i det bebyggede areal.
Derfor er der lavet hems til soveplads over badeværelse og entré, så man får så meget plads i køkken-alrum som muligt.
Kunden ønskede også mulighed for at opholde sig forskellige steder rundt om huset, så man kan finde læ og sol på flere tidspunkter af dagen.
Oplev sommerhuset:
De store vinduer og terrassedøre lukker sol og frisk luft ind. Solens lys kommer hele dagen ind fra forskellige vinkler i huset.