Karolinelund 20 m2 kolonihavehus og anneks
Kolonihavehus på 20 m2 + 10m2 anneks og 15 m2 overdækket terrasse
Kunden har en del venner i haveforeningen, og vil nu bygge sit eget kolonihavehus, hvor der er lagt op til mange gode timer med grill og hygge på terrassen.
Der skal være plads til både overnatning, udeliv og mulighed for at trække indenfor, hvis det gode vejr udebliver.
Når vi er nede i de 20m2, som man må bygge her, så fungerer det godt med en firkantet form, så funktionerne blender sammen, man undgår spildplads, og trækker mest muligt sollys ind på terrassen.
Annekset er drejet en anelse for at skabe et mere spændende rum på terrassen, som forbinder de to bygninger, og skabe mere dynamiske rum i haven.
Cirkusvogne - i samarbejde med Vindahls
Cirkusvogne
Sammen med Vindahls ApS har vi et samarbejde, hvor vi tilbyder færdigbyggede annekser og cirkusvogne, som kan leveres til din grund. Du kan læse mere om de enkelte annekser og priser på Vindahls.dk eller se mere på min hjemmeside.
Annekserne bliver bygget på Lolland-Falster, og primært af træ fra de lokale skove.
Vi kan bygge dem så de er godkendt til helårsbeboelse. Vi tilbyder også tilpassede og nye løsninger.
Kontakt os gerne til en snak om dit projekt, så kan vi finde en løsning som passer til det.
Oplev Cirkusvognen Frederik: